KUNDESERVICE +45 26 80 21 36

SCANDINAVIAN WAREHOUZE ApS

  /  Bæredygtighed   /  Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

SCANDINAVIAN WAREHOUZE forhandler mange forskellige typer indretningsprodukter til hjemmet. Vi vil gerne levere et helt samlet univers til f.eks. stuen eller spisestuen. Jeg ved godt, at vi derved kommer til at fremstå lidt frelste og en smule stædige, men ikke desto mindre holder vi fast i, at det er muligt.

Udfordringen

Og hvis det er muligt, så kunne næste spørgsmål så være, om det også er muligt at renovere en lejlighed eller et hus med bæredygtige materialer? Og … det er jo faktisk et rigtigt godt spørgsmål.

Jeg vil gerne lade det komme an på en prøve. Jeg har netop købt en lejlighed på Frederiksberg og er flyttet pr. 1. maj. Huset i forstaden til København er solgt, og nu gælder det bylivet, efter at børnene er flyttet hjemme fra. Lejligheden er en skøn, høj stuelejlighed ikke så langt fra Zoologisk have i København. Køkkenet og et par værelser vender mod øst med morgensol. Stue og soveværelset ligger mod vest ud mod en kirkegård, så her er der udsigt til grønne træer og ingen genboer. Bygningen er fra 1936 i 3 etager, og der er 3 bygninger i ejerforeningen.

Lejligheden har været udlejet tidligere, men nu har sælger altså bestemt sig for at sælge, så det dermed bliver en ejerlejlighed. Bad og køkken ser meget oprindeligt ud. Køkkenbordet er i knæhøjde, og saniteten i badeværelset er ikke særlig pæn og virkelig utidssvarende – og det er jo så derfor, at ideen om renovering med brug af bæredygtige materialer er opstået.

Regler og love

Ved en større ombygning og renovering er der en masse regler og love som skal overholdes. Det vil jeg naturligvis ikke gå på kompromis med, men jeg har jo en frihed til at vælge materialer, der er bæredygtige og håndværkere, der arbejder så bæredygtigt som muligt.
Jeg har som det første sikret mig en byggetilladelse hos Frederiksberg kommune. Jeg er dermed sikker på, at den nye grundplan kan lade sig gøre. Kommunen godkendte ansøgningen på 2 dage, så her blev alle mine fordomme om behandlingstid for denne type ansøgninger gjort til skamme. Stor hæder til Frederiksberg kommune. Tak for hjælpen og tak fordi nogen derinde tog fat i min ansøgning med det samme.

Siden jeg har fået nøglen den 1. april, og her var sælger meget imødekommende. Da der ikke boede nogen i lejligheden mere, har jeg været i gang med at afsøge Internettet og alskens butikker for materialer, der både falder i min smag, og som er bæredygtige. Jeg ved om nogen, at disse 2 ting ikke nødvendigvis går hånd i hånd, så her kan jeg godt gå hen og blive udfordret; men det er jo så lige præcis det, der er det spændende ved det.

Muligheder

Det viser sig, at der rent faktisk findes flere butikker, der sælger byggematerialer. De har allerede tænkt over, at de gerne vil producere hele eller dele af sortimentet med miljømærke eller bæredygtigt. Jeg har nu rykket dette krav til byggematerialerne op på min ønskeliste. Det er nu en naturlig del af de kriterier, som ligger til grund for valgene. Det er naturligvis altid en mulighed at benytte genbrugsmaterialer, men det er ikke altid, at jeg kan lide disse, hvorfor nye materialer også vil skulle bruges. Bæredygtighed er underligt nok ikke noget, som butikkerne med nye byggematerialer oplyser om af sig selv, så jeg har nu vænnet mig til at spørge butikkerne specifikt om det. Forespurgt svarer ekspedienterne mange gange positivt og finder lidt skriftlig dokumentation frem.

Der er bestemt muligheder for en bæredygtig renovering af lejligheden, men der skal hårdt arbejde til. Bæredygtigheden helt sikkert ikke kommer af sig selv.

Følg med i på Instagram og på www.scandinavianwarehouze.com

// Merete

Post a Comment